the leopardroll

Jeg kunne ikke sove igår, så jeg gjorde noget jeg ikke plejer at gøre:

Tændte for TV’et klokken bæ.

På én kanal var der en lægeserie, hvor hovedpersonen (en kvinde) havde problemer med en mand. På en anden kanal var der en serie om en advokat (en kvinde) der havde problemer med flere mænd, og på den tredie kanal var der en serie om nogle venner (og tre kvinder) som havde problemer med hhv at finde en mand, holde fast på en mand og finde ud af om der stadig var følelser for en mand der tidligere havde været årsag til problemer.

På den første kanal sluttede lægeserie, og inden den næste serie serie startede kørte en reklame for en film.

Om en shopaholic(kvinde) der havde problemer med shopping - og mænd.

På den fjerde kanal var der en serie om to plastic-kirurger (mænd) og deres patienter (kvinder) som havde problemer med deres klienter - og en lille smule problemer med kvinder.

Nu kan dette post-midnats surferi udi sendefladens enorme udbud af serier og genudsendte serier og remakes af andre serier selvsagt ikke postuleres at være empirisk grundlag for en seriøs analyse af kønrollefordelingen i popoulærkulturen.

Det behøver den heller ikke - fordi vi ved det jo godt alligevel.

Kvinder har ALTID problemer med mænd.

Mænd derimod - har kun nogengange problemer med kvinder.

En tur rundt i blogosfæren fortæller mig også noget mere: Det er ENORMT kvindeligt, at have mere lort på styret end styr på lortet.

I kølvandet på bestseller-chicklit romanen om den kiksede (hvad var iøvrigt Bridgets’ profession ? Hun arbejdede på et kontor, men hvad fanden LAVEDE hun ?) småbuttede omkring-de-tredive evigt uheldige, men alligevel charmerende ÜBERFLAKE miss Jones - er blogs der hylder det åhsåsjove ved at hælde mælk i sine Manolo’s ved et tilfælde, knalde den forkerte og møde den rigtige iført morgenhår og tredages mascara i Fakta, sprunget op som paddehatte på en våd græseng.

Jeg VED godt, at disse tøseblogs langt henad vejen er en måde for bloggerinden at få afløb for sine frustrationer på.

Jeg ved godt, at der bag de lyserøde fonte og historier fra parfumedisken også findes kloge, smukke, intelligente og spændende kvinder.  Nogengange …

Men siden hvornår er det blevet det ultimative tegn på kvindelighed, at battle med veninderne over søndags-brunchen om hvem der har været mest “Nynne-agtig” siden sidst ?

Hvor fanden er heltinderne henne ?

Og nej - jeg mener ikke den slags heltinder der går i brynjer eller lædertrikot, røver grave eller svinger samurai-sværd i kanariegule leotards.  Jeg elsker dem - men de er fantasifigurer, og dermed ufarlige for den kønslige konsensus.

Hvor er TV-serien om KVINDEN der rent faktisk magter en hel masse ting, og ikke bare står som et vådøjet dådyr og venter på ridderen af elipsebordet, hvergang hun “hov-ups” kom til at sige det forkerte til den rigtige på det forkerte tidspunkt ?

En kvinde som er BÅDE ung smuk og fager - og SAMTIDIG løser komplicerede mordgåder, eller udfører præcisionskirugi eller … hvad ved jeg.  Nåja der var den rødhårede i X-files, men hun var del af den dynamiske duo “Mulder & Scully”, så det tæller ikke. Plus serien handlede mest om slim og aliens.

Ser jeg bare ikke nok TV eller hvad ?

Hvor er serien om hverdagens heltinder ? Jeg VED de findes -  så hvorfor skal unge piger opflaskes på en klæbrig grød af fimsede tågehoveder der karter rundt i en konstant sump af bittersød rebound fra “ham der blev væk”. Eller ham der stadig er der - Nu med bedsteveninden i kanen eller WTF …

Nej, sådan er VIRKELIGHEDEN ikke. Alle kvinder er ikke sådan.

Hvad er mest virkelighed ? Det du ikke kan se, eller det du kan se 24/7 på dit TV ?

Vi har så pissetravlt med at kævle op ad stolper ned ad vægge om hvordan “Modeindustrien dikterer et falsk skønhedsideal” og hvordan “dette forvrængede billede skaber anoreksi-ofre” osv osv.

Måske.

Men er det ikke tankevækkenden, at i 2009 diskuterer vi stadig fuckin FORM og ikke INDHOLD, når vi taler om kvinders tilgængelige rollemodeller ?

Inspireret af dette indlæg, om musthaves og dameblade, blandt andet - følte det plettede kræ sig kaldet til tasterne til en solid omgang harcelering omkring en af sine ynglingshepkæste:

DÅSEBLADE … gør damer dummere !

Jeg kan huske dengang Eurowoman blev lanceret. Årstallet fortaber sig i tågerne, men mon ikke vi taler midt-halvfemserne engang.

Jeg kan huske jeg tænkte “YES ! Endelig et Euromand for kvinder !” Jeg så frem til at læse dybere artikler om kloge kvinder med sans for forretning, featureartikler om forfattere, anmeldelser af kunst, kultur design og altsammen garneret med lækre billeder af mode, hvor fotografiet var i fokus og produkterne kun sekundære.

Kun det sidste synes at have holdt ved - hvor Eurowoman STARTEDE med at have et kendt kvindeansigt til at pryde forsiden, har man nu en anonym model. Ligesom alle de andre dåseblade.

Bevares. Eurowoman har da færre artikler om BJ’s.
Men det er fissenflækme langt fra dét produkt som var så lovende ved dets lancering. Nu skal man ikke skue hund på hår og blade ved deres forsider - og så alligevel - JO det skal man, thi forsiden er dét som køberen kigger på først, og fra/vælger ud fra.

Præcis dét som skilte Eurowoman ud fra mængden af selvværdsædende, frustrations- og forbrugsfremmede dåselekture ud - valgte man af for mig fuldstændigt uforståelige årsager at dumpe.

Er det hvad rigtige damer vil have ? spørges der.

Gu er det RØV hvad rigtige damer vil have - men rigtige damer har trange kår i en verden hvor skønhedsindustrien falder over sig selv for at opretholde myten om, at en kvindes skønhed sidder alle andre steder end mellem ørerne.

Og der er en velvillig hær af tøsepigebørn i alle aldre, som hellere disputerer denne sæsons Prada-taskes fortræffeligheder end finanskrisens betydning for inflationen i de lande hvor nævnte “must-have” bliver fabrikeret, over café latten ude ved de små bitte caféborde.

Som sidder og fniser bøvet, når samtalen falder på privatøkonomi, fordi “tihi - det der med renter, det forstår jeg altså ikke”. Nej, for det ville da ogsåvære en skændsel, om hun forstod præcis HVOR meget ekstra mønt det koster at købe ting hun ikke har brug for, men bare “MÅTTE have”.

Og som, apropos  indlægget om kontrolkvinder, fatter hat, når gemalen hellere bruger en aften i selskab med andre mænd, end sidder og holder hånd i ‘kea-sofaen til en rituel nedsabling af hvad nu deltagerne i Paradise Ho-hell “virkelig ikke har røv til at have på” …

Fordi mænd battler status på viden - og så who cares, at denne viden ikke altid er så solidt funderet.

Mænd battler status på hvad de KAN, og ikke alle de ting de ikke fatter.

Tøser battler status på sladder - og blæser på, om det nu også er sundt for selvværdet at booste sit eget ved at nedgøre andre. Heldigvis kan man nemlig hente en hulens masse selvtillids-boost i at nærstudere den nyeste artikel i ynglingsdåsebladet om hvordan man blæser BEDST.  Eller  - nånej, men man kan da altid brænde budgettet af på en håndfuld af sæssonens 72 jomfruelige  “must-haves”.

Fordi så kan man fortælle resten af tøseslænget hvor nederen det er, at have blæst kassekreditten til langt ind i ågerrente-helvede, mens man stolt fremviser … endnu en taske. Hvis selvtillids-boostende nyhedsværdi falder lige så hurtigt som saftesløst visne, men dog med deres gul-orange-røde lige om lidt brunt og indtørrede,  skønne at skue farveprægtige blade i en efterårsstorm.

Åhh disse ud i højremargenen placerede Fjæsbogs-annoncer.

En smiley med en bøllehat på (!)- og teksten lyder “er du ven med solen“.

Nedenunder står der:

“skru ned for solen” og med meget småt “mellem 12 og 15“.

Skru ned for solen. Som om den var en lampe. Hvor arrogant kan det blive.

Skru ned for solen …- Gu vil jeg røv ! Når man bor i et land hvor solen knap nok skinner en trediedel af årets 12 måneder, vil jeg dælme have lov til riste mine skanker når den endelig gør …. Man skal da være mere end ualmindeligt ihærdig for overhovedet at pådrage sig en anstændig solskoldning på disse breddegrader …

Ok, fair nok - hvis man ligger og steger fra 10-16 i en fyrrehestes brandert på Dyrskuepladsen i Roskilde mens Volbeat spiller op til dans og dertil har både fregner og er rødhåret - kan det lade sig gøre. Jeg har selv sét det gjort.

Men os andre - der udover at være udstyret med en medium pigmentering og desuden når at blive småsvimle inden huden begynder at skalle, og derfor aldrig når at ligne henkogte krebs.

Hvorfor skal vi påduttes denne hysteriske solforskrækkelse, der resulterer i at småbørnsmødre pakker deres poder ind i burkaer og faktor 145, bare solen så meget som overvejer at kigge frem fra skyerne ?

Hvorfor skal jammerlige faldbydere af inferiørt tekstil have lov til at pushe “UV-sikkert badetøj” og dermed lukrere på denne kollektivt massepsykotiske forskrækkelse over en af naturens bedste kilder til D-vitamin ?

Hvorfor skal vi bombarderes med ADVARSLER!!! i både TV, blade, aviser og nu også Fjæsbogsannoncer der ADVARER!!! imod SOLENS SKADELIGE STRÅLER !!.

Man skulle jo tro, at man var selvskrevet til en gedign omgang hudkræft, bare man har ligget en halv time på græsplænen før klokken slog de magiske tre slag.

Vorherre bevares.

Hvor fedt er det lige at slippe for hudkræft, hvis man så samtidig har fået så skøre knogler af Dvitamin-mangel, at man knap kan vælte på en cykel uden at skulle ligge i gips i flere måneder ?

Alt med måde.

Så var det ikke på tide at skrue lidt ned for hysteriet

- bare mellem 12 og 15 ?

I min indbakke idag lå der endnu en af disseher åndsvage kædemails, der opfordrer mig til at melde mig ind i Fjæsbogsgruppen “Jeg sletter min profil hvis facebook bliver til betalings side“

Fordi der “går rygter om, at Facebook vil indføre betaling for at have en profil”.

**Newsflash !** DU BETALER ALLEREDE FOR AT VÆRE MED !!!

Nej, ikke med kold klingende mønt.
Nej, der bliver ikke trukket x antal kroner på dit dankort hver måned.

Og nej, måske har du ikke tænkt over hvordan.

Og måske synes du heller ikke det gør så meget.

Men betale, det gør du.

Når du glæder dig over at kunne være “re-connected” med gamle venner fra folkeskolen, fnise af festbilleder tagget af dine venners, naturligvis meget mindre checkede venner’s venner - betaler du for denne service.

Når du “micro-blogger” i dine statusmeddelser, så dine venner kan se og kommentere på hvornår du sidder i toget, bager boller, laver overspringshandlinger eller har sét noget sjovt på Youtube - betaler du for denne service.

For hver gang du har “fået dit indianernavn”, gættet hvilke film Bruce Willis har været med i, rated dine seksuelle oplevelser fra “best to worst” eller add’ed en hvilkensomhelst anden intern eller ekstern Facebook-applikation - har du betalt for dén service Fjæsbogen udbyder.

Du har nemlig betalt med dine personlige oplysninger, som for hver gang du add’er en NY applikation, bliver mere og mere værdifulde.

Det kaldes DATAMINING og er en forbandet god forretning.

“Likeness - whats your wildest dream ?” = markedsanalyse.

“Name that MacDonalds-produkt ” = ren mærkevare-kendsskabsanalyse.

Gallup kan godt gå hjem og lægge sig. Fjæsbogen gør det bedre.

Overrasket ?

well … There IS NO such thing as a free lunch.

Det tror jeg at jeg vil skrive i min statusmeddelse …

Hvordan kan man kalde sig “ekspert” på et område, når man ikke drager den logiske konklusion af dét man siger, og sørger for at budskabet  fejltolkes af færrest mulige modtagere  ?

Forleden hørte jeg en ernærings-ekspert på P1 udtale sig om “sundhedsmyter”.

I tilfælde af, at du har boet under en sten de sidste par uger, så har “Forebyggelses-kommisionen”  fremlagt 52 fantastiske forslag til forlængelse af danskerens middellevetid (= nedbringelse af offentlige udgtifter til sundhedsvæsenet så vi kan have råd til de øgede udgifter til pension og plejehjem eller .. øh..)

Nå, men at vi skal leve længere og sundere er der jo ingen der kan have noget imod - hvordan det så i praksis skal opnås, kan vi tilgengæld være ueninge om fra nu og til sukkerdommens dag.

For den søde ernærningsekspert fortæller, at myten om at honning skulle være sundere end raffineret sukker selvfølgelig er dumt at sammensætte en sund kostplan udfra. “Sukker er nemlig sukker.”

Hun fortæller også, at der jo er bunkevis af sukker i frugt og frugtjuice, så man skal altså ikke tro at ens børns sukkerforbrug er under det anbefalede niveau, bare fordi ungerne får et æble og en jorbærsmoothie istedet for en pose matadormix og en cola.

Og hvad så, helt præcist ?

Hvis nu sundsheds-apostelene lykkes med at få genneført en øget afgift på sukker, fordi sukker har jo fanden skabt og ham kan vi ikke lide, hvad så ?

Betyder det så, at vi skal til at kyle enkstra  “sukker-afgift” på færdigblandede frugtsmoothier, honning og soltørrede tranebær - fordi “sukker er jo sukker” ?

Betyder det, at æbler så skal være dyrere, fordi i æbler findes frugtsukker og det er jo ligesåmeget sukker som det hvide stads man kan købe i poser ?

Nej selvfølgelig ikke, det ville jo være direkte molbo-agtigt.

Et æble er stadig sundere end en pose labre larver, også selvom har ligget hele vinteren og blevet sødere.

Men hvis jeg var én af de onde mødre fra kanal 4 …

Og mente min unge havde fået grøntsager fordi “vi fik jo pomfritter” så kunne jeg meget nemt komme til den konklusion, at jeg da ligeså godt kunne give ungen raffineret sødestof  når der skal “hygges” som en stak tørrede abrikoser - fordi “sukker er jo sukker”.

At man så SAMLET sét kommer til at indtage mindre sukker, når kilden er frugt og juice, end når sukkeret kommer fra cola og vingummi - ganske simplet fordi frugt har det med at mætte mere i længere tid end et skud gelatine og E-numre, “glemte” den her apostel lige at nævne.

Nuvel, de onde mødre har næppe radioen indstillet på P1 - men når historien i refereret form finder vej “tabloid-avis-med-lixtal -20″, er den så kraftigt kogt ind, at er der den mindste form for fejlslutning, bliver det den der får lov at pryde overskriften.

Kan lige se det: “Æblejuice gør dine børn fede”.

*suk*

Kloge kloge Helge Sander.

Nu har regeringen i årevis forsøgt sig med alle mulige og umulige krumspring for at få de studerende til at spænde hjelmene, kridte skoene og så ellers få fedtet deres laaaange videregående dannelsesrejser færdige i en fart.

Men SÅ kom finanskrisen, og med denne en absolut kærkommen lejlighed til at få skåret ned på den på det ene side ønskede lange og dermed må vi antage, høje uddannelsesniveau.

Fordi “Danmark skal i Fremtiden konkurrere på Innovation og Viden”.

På den anden side ønsket om at nedbringe de offentlige udgifter.

En studerende koster penge.

En kandidatstuderende koster flere penge.

Og hvem siger da iøvrigt, at en kandidatstuderende ikke kan udføre det samme arbejde, og ligeså godt, som han/hende der kun kan skrive BA foran sit navn ?

Ja vi kunne jo prøve at spørge en skudefuld kandidater, hvorvidt de selv synes at de var bedre udrustede til at klare det pulverisrende arbejdsliv EFTER de to års ekstra akademisk indsigt, end FØR.

Nånej - det kan vi ikke, for de fleste kandidater har ikke haft “rigtigt” arbejde under deres uddannelse - næ for de skulle jo skynde sig at blive færdige, og desuden har det for de færreste kunnet “betale sig”, rent privatøkonomisk.

Vi kunne jo spørge, om dét at have skrevet speciale, og ikke bare en håndfuld kortere projektopgaver, havde gjort dem bedre i stand til at løse langsigtede opgaver med snesevis af delmål undervejs.

Nånej - de gider vi ikke, for akademisk arbejde er jo ikke det samme som “rigtigt” arbejde.

Men hey - point for at prøve at overbevise de studerende om det formålstjentlige for DERES privatøkonomi, altså på den “lange bane”, i at stoppe efter tre års uddannelse, men tilgengæld starte på et signifikant lavere løntrin end deres kandidatuddannede kolleger.

Nånej - for når erhverslivet er i krise, og Helge Sander siger en BA da kan være ligeså god som “Cand.Noget”, jamen så skulle man da være en elendig økonom, om man ansatte en kandidat til en højere løn.

Vi skal jo ALLE spænde livremmen ind, så samfundet kan komme op i gear, igang med at “vækste” og …

Ja for den relativt lavtlønnede Bachelor bruger jo helt sikkert ligeså mange penge på forbrug, som kandidaten gør.

Ikke - ?

Økonomisk teori siger ganske vist noget andet, men hey - nytteteori er først pensum på handelshøjskolens 6 semester eller .. nånej …

Og BA’erne kan jo bare fedte tilbage på skolebænken når krisen er overstået, virksomhederne igen har lyst til at forhandle lønnen i vejret fordi der er mangel på kvalificeret arbejdskraft eller … øh. *krads krads*.

For givet at gennemsnitalderen på en nyuddanet BA er omkring de 25, hvad er så lige sandsynligheden for, at størsteparten af disse finder det specielt attraktivt at læse videre, når først Webergrillen ER købt, terassen ER planlagt og redebygningen så småt er gået igang ?

Åh ja.

Lad os dog endelig bare uddanne en nation af BA’er i Suburbia-ledelse.

Lad os dog ENDELIG være kolde i røven overfor al fornuft om ikke at urinere i benklæderne ved minusgrader.

Og glemme alt om forskning og fordybelse for alle andre end de socialt bedst stillede.
Det skal satenfisme nok garantere Danmarks fremtidige status som “Innovativt Videnssamfund”.

• Kunne det ikke være langt sjovere, om vi gav studerende iværksættere bedre økomiske vilkår ?

• Hvorfor kan man få dobbelte SU-klip når man er studerende forælder, men ikke som studerende iværksætter ?

• Hvorfor synes samfundet, at det er en SUPER idé at få børn under studiet, men ikke at grundlægge en fremtidig “vækst-virksomhed” -?

Ja det er bare en forholdsvist højtuddannet tanke …

Vi synes vi er åh-så-civiliserede, fordi vi ikke længere tillader omrejsende cirkuser (eller er det “cirkusser” ?) at have løver, tigre og leoparder til at hoppe igennem en hulahopring med brændende gas i.

Sjovt nok har vi intet imod at se det ene talentløse/uheldige/deforme menneske efter det andet blive pisket igennem mediemøllen til en visuel kvalmesmoothie der har samme effekt som en rutjebane-tur ovenpå en velvoksen fadøl.

Vi er LIGE ved at parkere en tiger - men NØØØØØJ hvor er det sjovt.

Tydeligvis belært af alt andet end erfaringer, blænder jeg op for TV2 klokken et pænt stykke over småbørns-sengetidstidpunktet, i håb om et horisontudvidende, eventuelt dybdeborende dokumentarprogram der fortæller mig noget om verden jeg ikke ved i forvejen.

Men nænej. “Bizarre E.R“, er hvad den mest kommercielle af de to “påblic sørvice”, over den alt andet end frivillige medielicens financierede TV-stationer giver mig.

I det mindste et program der ikke giver sig ud for andet end dét det er - en gedign omgang “godt-det-ikke-er-mig” iblandet et solidt stænk “fuck-hvor-er-andre-mennesker-bare-dumme”.

Yay.

I tilfælde af, at man ikke førstehånds i vennekredsen har en god (læs=bizar) historie i  “sjove-ting-der-sidder-fast-i-et-legeme“-kategorien man kan diske op med ved brovtebattler-bordet, kan man læne sig tilbage Ikea-sofaen, og labbe den ene underholdende skadestueberetning i sig efter den anden.

Ligesom “En skør skør verden” - bare med søde sygeplejersker der fortæller detajlerne.

Og en smule bevidst tegneserie-agtig animation.

Jeg zappede væk efter den første historie, selvom jeg da må tilstå, at jeg var bare en lille bitte smule nysgerrig efter at vide, hvodden manden med fiskeblinket i øjet nogensinde kom til at blinke igen.

Fordi jeg er så pissetræt af cirkus-TV.

Jeg er træt af at se det ene store fede unødigt dvælende closeup af progeria-børn, ledsaget af en alvorligt betonet VO, der fortæller mig, at jeg lige 0m lidt gør klogest i at have kleenexen indenfor rækkevidde.

Jeg er træt af at få serveret en omgang “kom-og-se-freakshowet” pakket ind i en pseudomedicinsk indpakning, der skal retfærdiggøre hr. og fru Frikadelledanmarks ublu svælgen i “godt-det-ikke-er-min-unge”, garneret med fryden over at kunne bringe endnu en historie fra de globalt opvarmede lande til torvs over pastasalaten ved næste dags kantinebord.

For slet ikke at tale om alle de cirkus-programmer, hvor folk der ikke kan synge, ikke kan danse, ikke kan få en kæreste, ikke kan finde ud af at opdrage deres børn,  eller ikke kan finde ud af at gøre rent, stiller sig bredvilligt frem for offentlig skue - for prisen af de berømte femten minutters berømmelse.

Hurra.

Jeg er SÅ pissehamrede ulideligt træt af, at få endnu et afsnit af  “se-hvor-er-de-fede-klamme“-sagaen, i varierende indpakninger - fra åhhh-så-forstående Pernille fucking Ålund i hendes jammerlige discountudgave af  “Jenny Jones”, til langt over enhver rimelighed hypede konkurrencebaserede fedtbjergs-portrætter, hvor den absolut eneste grund til at seeren bliver hængede efter hovedpersonerne HAR smidt nok kilo til de igen kan nå deres fødder uden hjælp, er fordi der er blevet kylet lidt intern catfighting ind i konceptet - kylet i ansigtet, bare jeg formaster mig til at tænde for “Kanal 4″, udenfor lægeserie-tidspunktet.

Og vi eeeeeelsker jo, at se folk svine hinanden til for åben skærm.

Åh ja.

Næsten lige så meget som vi eeeeelsker de der programmer, hvor vi følger en operation på nærmeste hold, og ikke kan lade være med at glæde os til den grande finale der altid er på dén slags freakshows:

“Før og efter”-delen.

Ikke fordi vi glæder os på ex-fedtbjerget/den behårede dame/de sammenvoksede tvillingers vegne, at de nu kan leve et “normalt” liv.

Nej.

Men fordi  - så får vi lov til at se freaken endnu en gang.

Woohoo.

Er der mere marmorkage ?

Den absolut eneste forskel på udstillede dværge, behårede damer og andet godtfolk af racen “kvalme-inducerende afvigere” som forrige århundreders forlystelseshaver, markedspladser og omrejsende cirkusser (eller hedder det “circi” ?) og primetime-TV anno 2009, er umiddelbart svær at få øje på.

Borset fra, at for hundrede år siden, ville jeg have kunnet VÆLGE om jeg havde lyst til at spendere en hel Rigsdaler på at se den skæggede dame og hendes sammenvoksede kolleger.

Idag SKAL jeg død og pine betale 1800 pisk for at være med til at financiere det store “påblic sørvice” cirkus vi kalder for DR & TV2.

Hurra.

For Deadline på DR2, hvor der i det mindste med jævne mellemrum DEBATTERES,  hvorvidt “les freakshows comme 1909″, nu også er den bedste måde at bruge skatteyderens penge på.

Og fordi de svimlende summer der angiveligt køres af på Eks-faktor, gør det nødvendigt at genudsende mest muligt på begge programflader generelt, og den “smalle” sendeflade i særdeleshed.

Så kan jeg heldigvis se en endnu en genudsendelse af  Smagsdommerne, når der bare ikke ER andet end det bizarre på TV2 …

Har du nogensinde været i en finsk sauna ved vintertide-?

Du ved, den slags hvor man sidder og kampsveder i fyrrenålehørm og pisker sig med birkeris for derefter at spæne splitterfornøjet ud og rulle de dampkogte herligher i knasende iskrystaller-?

Det skulle være så sundt.

Ligesom vinterbadning.

Altså .. dér hvor de har RIGTIG vinter, og ikke bare varierende grader af “småkoldt”.

Hvor man LIGE cykler 10 km for at hugge hul i isen og pjasker en syv-otte hurtige svømmetag under en tilfrosset badebro og tilbage igen, tørre sig med det groveste håndklæde man kan finde og skylle oplevelsen ned med en Fernet Branca.

Fællesnævneren for den slags aktiviteter er, at kulden føles mindre kold når ens legeme netop har været opvarmet til noget nær kogepunktet.

Det sætter jo gang i KREDSLØBET, sådan noget.

Ligesom veksel-varme bade under den hjemlige bruser.

Eller to fodbade, ét varmt og ét koldt.

Og er det iøvrigt ikke sjovt:

20+ grader FØLES varmere, når man lige har haft tæerne nede i det KOLDE vand, og føles tilsvarende KOLDERE, når de små trædepuder lige har været dyppet i den varme balje…

Lidt ligesom med Migmænd. (udtales “Mø:jmænd”)

Du ved, den slags der har de her “åhhhh-så-spændende-DYBDER”.

Overfladiske, men der stikker jo Sååååå meget under…*ihhh*sukke*

Når man lige er blevet hamret over nallerne med fornærmelsen fra Helvede, så FØLES almindeligt anstændig omgangstone pludselig som helt ualmindelig exeptionelt RART.

Og lige-over-gennem-snitlig romantiséren FØLES som om man vitterligt ER det mest fantastiske menneske i hans verden …

Hvilket, kanske, ikke kan afvises at være tilfældet - men må da Odysseus se nåde i den arme kvinde der går hen og TILGIVER drengemenneskets tåbeligheder, på baggrund af nævnte små-kurtiseren…

Da ophører de nyligt fremfundne søde ord og floskler med at flyde - hurtigere end du kan nå at sige “dejligt-for-Migmanden-at-Barbara-Cartland-var-så-produktiv” - For NU er damen tilbage i stalden hvor hun hører hjemme. Værsgo - her har du en gulerod, så kan du tilgi’ lidt på dén.

Og vi gør det jo gerne, ikke -?

Det er jo … RELATIVT godt.

Men vand på 2+ grader er altså STADIG kun 2 fucking sølle møgrader, og kan dermed IKKE tillade sig på nogen måde at smykke sig med prædikatet “VARMT”.”RELATIVT varmt” - er der bare ikke noget der hedder.

Til at sparke gang i et sløvt kredsløb er det fint nok.

Men opholder du dig lidt for længe i det “åhhh-så-kredsløbs-stimulerende”-vand, har de basale kropslige funktioner - såsom HJERTET, det med at sætte ud.

Nogen gange er man bare nødt til at miste en hæl og klippe en forfrosset tå, førend man lærer ikke at lege vand-rutjsebane på et isbjerg.

Så mange ting at harcelere over - så lidt tid

I punktform et udpluk af de indlæg jeg KUNNE have skrevet de forgangne otte uger:

Villige Villy’s vidtløftige klokkeværks-spin

Glæden ved en klassisk fyldepen

Fredprins Kronriks manglende evne til at holde en ring på sin finger

Overspringshandlinger deluxe version 2: Find flere websites med billeder af “Klein-bottles”

Hvorfor er grimme englændere så grimme -?

Rygestop - nu med digital pen

Ornamental dyrevelfærd

Fjæsbogens finurligheder. The power of “short attention-span” strikes back . . .

fugtigt famler brudte stykker af duft

gennem erindrings smalle boulevard

endeløst aftenvåde gade

medlyd af for år

kun solsort fløjter tydeligst

den tyngende lethed

kun afbrudt af tanken:

“dette er ikke - nu.”

var gaJsHost = ((”https:” == document.location.protocol) ? “https://ssl.” : “http://www.”); document.write(unescape(”%3Cscript src=\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\’” + gaJsHost + “google-analytics.com/ga.js\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\’ type=\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\’text/javascript\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\’%3E%3C/script%3E”)); var pageTracker = _gat._getTracker(”UA-3499103-2″); pageTracker._initData(); pageTracker._trackPageview();